Kaffe statistik

Kaffe statistik: Kaffe fakta i tal og grafer. (hvem drikker mest kaffe i verden)

Kaffe statistik og fakta er en sjov ting, for der er jo masser af undersøgelser man kan tage fat på.
Det er lige fra produktion, udvælgelse, udmærkelse, smag, sundhed eller demografi.
Jeg synes selv de sjoveste kaffe fakta, er dem der fortæller lidt om os danskeres vaner.
Er vi f.eks. dem der drikker mest kaffe i verden?

kaffe Statistik

  • Danmark er verdens 4. mest kaffedrikkende folkefærd.
  • kaffe findes i 98% af alle danske hjem.
  • 2% af en families gennemsnitlige husholdningsbudget, på årsbasis, bliver brugt på kaffe.
  • Danskerne drikker tilsammen 22 mio. kopper om dagen.
  • Det svarer til 5 kopper pr. kaffedrikkende person – uanset alder.
  • Det er på årsbasis ca. 8.7kg kaffebønner pr. person (tidligere 8.9kg).
  • Af personer over 30 år drikker 65% kaffe.
  • Af unge under 30 år drikker 49% kaffe ( 1 – 2 kopper pr. dag ).
  • Danskerne købte i 2017 kaffe for ca. 4,3 mia. kr.
  • Hver dansker forbruger ca. 20 poser kaffe om året.
  • Et halvt kilo giver ca. 12 kander ( 500g/7g = 71 kaffemål/6 = 12 kander kaffe)
  • I 1772 åbnede det første kaffehus i Danmark.
  • I 1733 importerede Danmark ca. 6 tons kaffe.
  • I 2012 importerede Danmark ca. 60.000 tons Kaffe
  • Danmark ligger i verdens toppen, når vi betaler for kaffe på en cafe (desværre).

Kaffe statistik: Top 25 mest kaffedrikkende lande i verden.

Fordelt efter antal kilo kaffe pr. indbygger.
Hvilket sjovt nok i år også passer med de lykkeligste folkefærd i verden.

Kaffe statistik pr indbygger

 

Top 5 kaffeproducerende lande i verden.

De fem største kaffeproducerende lande er:
(En sæk kaffe vejer 60kg)

  1. Brasilien (54.500.000 sække)
  2. Vietnam (18.725.000 sække)
  3. Columbia (9.500.000 sække),
  4. Indonesien (9.225.000 sække)
  5. Indien (5.100.000 sække).

Brasilien alene producerer altså 23,19% mere end de fire næst største til sammen.
Der er mange pudsige ting, man falder over når man kigger på kaffe statistik og undersøgelser om kaffe.

USA der ligger som nr. 25 på listen, når det kommer til antal kg kaffe pr indbygger, får størstedelen af deres kaffe fra Vietnam.
Hvorfor jeg finder det interessant, er fordi USA for mange år siden var i krig med Vietnam.
Måske soldaterne fik smag for netop Vietnams kaffe, og den tradition så er blevet hængende.

Kaffe er stadig en utrolig populær drik.

Denne kaffe undersøgelse er foretaget i USA, men tallene er sikkert rimeligt sammenlignelige med de Danske.

  • 18 – 24 årig – 47% drikker kaffe dagligt.
  • 25 – 39 årige – 64% drikker kaffe dagligt.
  • 40 – 59 årige – 62% drikker dagligt kaffe.
  • 60 og derover, drikker 72% kaffe.
  • Alt i alt drikker 66% af kvinder kaffe, mens det er 62% af mænd.
  • Kvinder bruger flere penge pr. kop kaffe, da flere mænd en kvinder drikker kaffen sort.
  • 33% drikker kaffen sort, mens 67% drikker den med enten mælk, sukker eller begge dele.

Brasilien

Igen tænker jeg det sidste tal er interessant, for betyder det at der er flere der vælger kaffe til i en sen alder?.
Eller betyder det, at folk der drikker kaffe lever længere og derfor udgør en større procentdel?
Der er rigeligt med studier der viser, at kaffe gavner levealderen.

USC (University of Southern California) lavede et studie, med 185.000 personer.
Man fulgte dem i 16 år, og personer der drak en enkelt kop kaffe om dagen, var dødeligheden 12% lavere.
Men de der drak mere end en kop kaffe om dagen, havde en lavere dødelighed på 18%, sammenlignet med kontrol gruppen der ikke drak kaffe.

I et andet studie lavet af International Agency for Research on Cancer, fulgte man igen folk i 16 år, men dette var en gruppe på 450.000 personer.
Her tog man højde for alder, samt skadelige vaner som rygning, og igen var der for mænd 18% mindre dødelighed, mens tallet for kvinder var 8%.
Du kan altså med god samvittighed drikke kaffe, hvis du vel at mærke ønsker at leve længe.

Kaffe statistik, tal fra udlandet.

Nogle ting er ikke så store i Danmark, som de er i resten af verden.
Blandt andet bestiller 9% af to go kaffedrikkere i USA, deres kaffe via en app, mens vi i Danmark dårligt er begyndt at bruge App’s til at bestille kaffe. Der er dog en Dansk udviklet og gratis app, der hedder Baristo, hvor du nemt kan finde den bedste kaffe.

Vi har ikke rigtige kaffeplantager i Danmark, da de stort set alle ligger i et bælte omkring ækvator.
Men kaffetræer lever typisk 40 – 50 år, inden de fældes og nye bliver plantet.
Kaffetræer kan dog blive mere end 100 år og stadig bære frugt.
Et kaffe træ giver ca. 2.5Kg kaffe om året.

liste af tal

I 2018 blev der i Sydamerika produceret 81.5 millioner sække kaffe, af 60kg stykket.
Brasilien stod for 2.75 milliarder Kg kaffe, hvilket er ca. 1/3 af alt kaffe produceret i verden.
Men tilbage i 1920’erne stod Brasilien for ca. 80% af al kaffeproduktion.

En sjov kaffe statistik er, at der i Monaco er 52 Starbucks pr 1.000.000 indbyggere.
Grunden til det er lidt sjovt, er at der kun bor knap 39.000 indbyggere i Monaco.
Cafe de Paris overfor Hotel de Paris i Monaco er den fineste og dyrest placerede cafe i Monaco.
Der kan du kun få kaffe fra Rombout & Malongo, der forhandles i Danmark af Zinzinio.

Kaffebønne kaffe statistik.

Robusta indeholder mere koffein end Arabica, men Arabicabønner koster mere end Robusta.
Ca. 70% af det kaffe der drikkes er Arabica bønner.
62% af kaffebønnerne er ristede inden de kommer til landet.
13% bliver brygget på en espressomaskine.
45% bruger en gammeldags dryp kaffemaskine, resten benytter eksempelvis stempelkande

65% drikker kaffe til morgenmaden, og mere end halvdelen af adspurgte ville hellere undvære morgenbadet end morgenkaffen. Desuden ville de hellere undvære mobiltelefon 1 måned, end at leve uden kaffe en måned.
I gennemsnit drikker vi 3.1 kop kaffe om dagen.
Du kan spare knap 3.000,- kr. om året, ved at lave din kaffe selv, frem for at købe den på cafe.
42.9% drikker kaffe, bare fordi de kan lide smagen, denne skribent er en af dem.

Kaffe pr person i verden

I Italien kan man tage en Barista uddannelse på 3 år, de fleste andre steder i verden er det 1 til 2 ugers oplæring på jobbet.
Kaffe er den 2. mest handlede vare på verdensplan, kun overgået af Rå Olie.
Der handles kaffe for mere end 100 milliarder dollars om året.
29 September fejre man international kaffe dag.

Der skal et sted mellem 70 og 100 kopper kaffe til på en kaffepause, hvis du vil begå selvmord med kaffe.
55% ville hellere tage på i vægt, end at undvære kaffe.
Kun 24% af kaffedrikkere mener det forstyrre deres søvn. Studier viser dog, at hvis du drikker kaffe mindre end 6 timer før du skal i seng, forringer det din søvnkvalitet.
Gennemsnits størrelsen på et krus kaffe er 270ml.

Der findes mange andre sjov kaffe statistikker rundt omkring kaffe på nettet, dette var blot en samling af de mest informative og de sjoveste.